Glutenfri snickerstærte med karamel, peanuts og chokolade
Den her glutenfri snickerstærte smager virkelig godt 😄
Kombinationen af en kikseagtig bund, blød karamel, saltede peanuts og chokoladeganache spiller bare max.
Det minder faktisk lidt om en stor Twix-bar – bare endnu bedre.
Kagen er ikke sprød som en klassisk tærtebund, men har en let sprødhed, som gør den virkelig lækker at spise.
Du får kage nok til ca. 8 personer – alt efter hvor store stykker du skærer 😉
Bund med let sprødhed
Bunden har en konsistens, der minder lidt om en kiksebund.
Den er ikke knasende sprød, men har stadig en god struktur, som fungerer perfekt sammen med fyldet.
Det giver en rigtig god balance i hver bid.
Karamel og peanuts – den perfekte kombi til glutenfri snickerstærte
Den bløde karamel sammen med de saltede peanuts giver en skøn kontrast mellem sødt og salt.
Det er virkelig det lag, der løfter kagen og gør den ekstra lækker.
Chokoladeganache på toppen
Øverst ligger en lækker chokoladeganache, som binder det hele sammen.
Den giver en blød og cremet afslutning, som passer perfekt til de andre lag.
Du kan spare tid, da den kan laves dagen i forvejen
Kagen kan sagtens laves dagen før.
Den holder sig fint i køleskabet i flere dage, og smagen bliver kun bedre, når den får lov at sætte sig.
Det gør den perfekt til gæster eller hvis du vil være i god tid.
Glutenfri mørdej:
25 g kastanjemel
20 g fuldkornsrismel
55 g mandelmel
100 g maizena/majsstivelse
1 tsk fiber husk
0,5 tsk fint salt
40 g flormelis
100 g koldt smør
0,5 tsk vaniljepasta
1 æg
Fremgangsmåde:
- Bland alle tørre ingredienser og vaniljapasta sammen i en foodprocessor
- Tilsæt smør og kør det kort rundt i maskinen indtil det bliver en grynet masse. Har du ikke en foodprocessor, kan du smuldr smørret med fingrene ned i med melet indtil det bliver en grynet masse. Men har du først gjort det i en foodprocessor så finder du hurtig ud af at det sparer meget tid
- Tilsæt nu ægget og kør kort rundt så dejen lige har samlet sig
- Tag et stykke bagepapir og drys hirsemel ud derpå. Læg dejen ovenpå og tryk den lidt flad og drys lidt hirsemel ovenpå. Pak den ind i bagepapiret og læg den i køleskabet i 30 min
- Varm ovnen op til 200 grader
- Pak dejen ud, men lad den blive på bagepapiret. Drys eventuel lidt mere hirsemel under og ovenpå dejen. Læg et stykke bagepapir ovenpå og rul dejen ud så den ca har en tykkelse på 1 cm og så den passer i størrelsen på den aflange tærteform.
- Løft det øverste bagepapir af, og vend nu dejen ud på formen og træk forsigtig det sidste stykke bagepapir af. Tryk forsigtig dejen ned i formen og rul eventuel med kagerullen over formen så vil du få en flot afslutning. Prik huller med en gaffel og bag den midt i ovnen i ca 15 min
- Imens kan du lave karamellen
Karamel:
50 g rørsukker
10 g sirup
90 g smør
90 ml fløde
170 g saltede peanuts
Opskrift på karamel til glutenfri snickerstærte
- Alle ingredienser hældes i en lille gryde. Varm langsomt op imens du rører hele tiden, da det ellers vil brænde på. Skru op til middel varme og rør rundt indtil den har en temperatur på 116 grader.
- Tag den af varmen og lad den kort køle af i et par minutter
- Når tærten er blevet lidt afkølet, hælder du karamellen ned deri
- Drys saltede peanuts på karamellen og tryk dem let ned deri
- Lad tærten stå på køkkenbordet imens du laver ganachen
Chokoladeganache:
240 g chokolade, gerne Callebaut 54%
100 g fløde
Lidt guldflager til pynt
Opskrift til chokoladeganache:
- Varm fløden kort op til kogepunktet og tag det af varmen. Hæld fløden ned til chokoladen og rør stille og roligt rundt indtil det er en homogen masse. Lad det afkøle i 5 min
- Sprøjt det ud på tærten og stil den i køleskabet i ca 2 timer til den sætter sig, hvorefter den er klar til at blive spist.
- Hvis du er vild med det glutenfrie – så tjek mine romkugler ud – lavet på kidneybønner! Se opskriften her
❓ Nice to know omkring glutenfri snickerstærte
Kan kagen fryses?
Ja, men konsistensen kan ændre sig lidt.
Hvor længe holder den sig?
Flere dage i køleskabet.
Kan jeg bruge andre nødder?
Ja, men peanuts giver den klassiske smag.
Er bunden sprød?
Let sprød – mere som en kiksebund.