🥖 Trekantede ølandsstykker – sprøde udenpå og fulde af smag
De her trekantede ølandsstykker er virkelig lækre 😄
De er bagt med ren ølandshvede, som giver en lidt mere kompakt krumme – men smagen er helt fantastisk. De får en sprød skorpe og en fyldig, let nøddeagtig smag, som gør dem til noget helt særligt.
Det er sådan nogle rundstykker, der smager af rigtig bagerbrød.
🌾 Ølandshvede giver smag og struktur
Ølandshvede er kendt for sin gode smag og lidt grovere struktur.
Det betyder, at dine ølandsstykker bliver en smule mere tætte end klassiske hvedeboller – men til gengæld med en langt mere spændende smag.
Det er virkelig et mel, der er værd at arbejde med.
❄️ Koldhævning gør forskellen
Hvis du har tid, så lad dejen hæve natten over i køleskabet.
Det giver en langt bedre smag og en dej, der er nemmere at arbejde med.
Men bare rolig – du kan også bage dem samme dag, hvis tiden er knap 😄 Så skal du derimod bruge 25 g gær og lad dem hæve længere
🔺 Sådan får du de flotte trekantede stykker
Når dejen er hævet, formes den forsigtigt og skæres ud i trekanter.
Det giver et rustikt look og en god struktur i brødet.
Majsgryn på overfladen giver både et flot udtryk og lidt ekstra bid.
🔥 Sprød skorpe med damp
For at få den sprøde skorpe er det vigtigt at bage med damp i starten.
Når du hælder kogende vand i ovnen, hjælper det brødet med at hæve flot op og giver en lækker sprød overflade.
Til sidst får de høj varme, så de bliver flot afbagte.
☕ Perfekte til morgenbord og sandwich
De her ølandsstykker er perfekte til morgenmad, frokost eller som sandwichbrød.
De smager skønt med smør, ost eller pålæg – og har en struktur, der gør dem gode til det hele.
Og ja… de smager ekstra godt, når de er nybagte 😄
Du får ca 8 stykker ud af denne portion.
Dejen, koldhævning:
500 ml koldt vand
100 ml A38
9 g gær
1,5 tsk honning
400 g sigtet ølandshvede, mrk. Salling Princip – købt i Føtex
200 g fuldkorns ølandshvede fra Valsemøllen
15 g flagesalt
Desuden:
Majsgryn – købes i Rema
Fremgangsmåde:
- Alle ingredienser blandes i ovenstående rækkefølge og hældes i en condi-bøtte som er smurt lidt med olie. Put låget på og lad hæve på køkkenbordet i 1 time før du stiller den i køleskabet natten over
- Drys lidt mel på bordet og hæld nu dejen ud derpå
- Form dejen rundt ved at du skubber ydersiden ind under dejen ind mod midten
- Drys med majsgryn og skær nu ud i 8 stykker
- Varm ovnen op med dit bagestål på 250 grader samt en dyb bageplade
- Læg dem på noget bagepapir og lad dem efterhæve i 30 min
- Tag en pizzaspade under bagepapiret og flyt dem over på bagestålet
- Hæld 3 dl kogende vand på bagepladen
- Skru ned på 220 grader og bag i 8 min
- Tag bagepladen med vand ud af ovnen, skru op på 250 grader og bag i 12 min indtil de har fået en flot afbagt farve
- Lad ølandshvedestykkerne køle af på en bagerist.
Hvis du ønsker at bage dem på selve dagen hvor du smider dejen sammen så gør følgende:
- Kør dejen på maskine i ca 20 min til der er et gluten net
- Hæv dejen i skålen med et tildækket viskestykke i 45 min
- Form som en kugle og fortsæt som øverst oppe beskrevet
- Hvis du er mere til brød, så har jeg også en rigtig god opskrift på et sundt franskbrød med spinat – se her
❓ Ofte stillede spørgsmål om ølandsstykker
Kan de koldhæves?
Ja, det giver den bedste smag og struktur.
Kan jeg bage dem samme dag?
Ja, brug mere gær og lunken vand – som beskrevet i opskriften.
Hvorfor bruge damp i ovnen?
Det giver en sprød skorpe og bedre hævning.
Kan de fryses?
Ja, de kan sagtens fryses og lunes igen.