Romkugler med kidneybønner – sunde, nemme og virkelig lækre

De her kugler… de er altså lidt vilde 😄

Jeg ved godt hvad du tænker: kidneybønner i romkugler?!
Og ja – jeg havde præcis samme tanke første gang. Men jeg lover dig… du kan ikke smage det!

Til gengæld får du nogle virkelig lækre, bløde og fyldige romkugler, som du kan lave uden at skulle have en rest kage liggende.


🧡 Derfor fungerer det med kidneybønner

Normalt laver man romkugler af kagerester.

Her bruger vi kidneybønner i stedet – og det gør faktisk to ting:

  • Giver en cremet og blød konsistens
  • Gør dem lidt mere “hverdagsvenlige”
  • Gør dem mere sunde

Og nej… de smager ikke af bønner 😉


Smag og konsistens

De er bløde, let fudgy og fyldt med chokolade og kakao.

Når du dypper dem i chokolade, får du det der lækre knæk udenpå – og en blød trøffel indeni. Det er altså en ret god kombi!


Overtræk og finish

Goldchokolade giver en let karamelsmag, som passer virkelig godt til romkuglerne.

Du kan enten:

  • Dryppe kokos over
  • Eller trille dem i kokos

Begge dele fungerer – det er bare hvad du er mest til.

Du får ca 27 stk ud af denne portion

Ingredienser:

1 dåse kidneybønner, drænet vægt 252 g – husk at hælde vandet fra

220 g dadler uden sten. Dem fra papæsken er bedst!

30 g kokosmel

50 g smeltet mælkechokolade, gerne Callebaut

½ tsk vaniljepulver

40 g usødet kakaopulver

50 g honning

70 g mandelmel

70 g havremel – det er havregryn du bare blender i en foodprocessor

1 nip flagesalt

romessens efter smag – brug gerne de små flasker – de er mere koncentreret

Til rulning:

  • ca 250 g  Goldchokolade, gerne fra Callebaut. Den smager af karamel og er   fantastisk til disse kugler
  • kokosmel til at trille i

Fremgangsmåde:

  • tilsæt alle ingredienser i en foodprocessor og kør dejen rundt indtil den er helt homogen
  • hvis ikke du har de små romessens flasker, men kun de større flasker fra fx Dr. Oetker, så kan det være at dejen bliver lidt mere tynd, men så put lidt mere havremel i for at gøre den mere fast
  • hæld dejen i en skål og stil den i køleskabet i ca 2-3 timer
  • Tril dem til kugler og dyp dem nu i chokoladen du kun har varmet op til 34 grader! Det er vigtig at chokoladen ikke bliver varmere end 34 grader, ellers får den ikke knækket. Så derfor varm op langsomt og med korte intervaller i fx mikroovnen. Kør med 700 watt og start ud med 30 sek., rør rundt, kør igen i fx 20 sek, rør rundt, kør igen 5 sek af gangen og rør rundt. Du vil opleve at al chokoladen ikke nødvendigvis skal være smeltet. Hvis du rører rundt i et godt stykke tid, vil de knapper som ikke er smeltet, smelte stille og roligt. På den måde har du styr på din temperatur. Brug et chokoladetermometer for at tjekke temperaturen.
  • drys dem til slut med kokosmel, hvor du har kuglen liggende på en gaffel og løft kokosmelet op på siderne . Alternativ kan du også rulle dem i kokosmel, men så vil der komme lidt klumper af chokoladen i kokosmelet, det er hvad du er til 🙂
  • de opbevares bedst i køleskabet. Og det skønne knæk når du bider i den, hvorefter du møder den bløde, lækre trøffelmasse – det er hele arbejdet værd!

💡 Tips til de bedste romkugler

  • Blend massen helt glat – det gør en stor forskel
  • Justér med lidt ekstra havremel, hvis dejen er for blød
  • Hold chokoladen under 34 grader, så du får det perfekte knæk. Det kaldes korttidstemperering, og det kan sagtens gå til det du skal bruge chokoladen til her.