🍋 Citronsnurrer – friske, svampede og med et strejf af forår

De her citronsnurrer er en rigtig lækkerbisken.

De er friske, søde og let syrlige på samme tid – og så er de dejligt svampede. Det er sådan nogle snurrer, man bare spiser, som de er. Jeg elsker det syrlige, særlig når det er koblet sammen med det søde. Og det er lige med at finde balancen mellem det sure og det søde. Jeg lavede engang noget hvor det var alt for surt, fordi jeg tænkte “jo mere sur, jo bedre”. Det fik den stikmodsatte effekt.

Sådan er det når jeg eksperimenterer, men så bliver jeg også klogere og jeg elsker jo at nørde i mit køkken.

Citronsnurrer er ideelle til madpakken, en skovtur eller påskebordet, hvor den fine gule farve passer helt perfekt.

Du får ca. 14 snurrer ud af denne portion.


Surdej giver ekstra smag

Du får det bedste resultat, hvis du bruger surdej.

Det giver en dybere smag og en ekstra god struktur i dejen.

Men bare rolig – har du ikke surdej, kan du sagtens bruge gær i stedet. Så bruger du bare 30 g gær i alt.


Frisk citronfyld med perfekt balance

Fyldet er en skøn kombination af smør, sukker og citron.

Citronskal og citronsaft giver en frisk smag, som virkelig løfter snurrerne og gør dem lette og lækre.

Det er en smag, der passer perfekt til både forår og sommer.


Gurkemeje giver farve – ikke smag

Gurkemejen er med til at give snurrerne den smukke gule farve.

Du kan ikke smage den – men den gør virkelig noget for udseendet.

Perfekt hvis du vil lave noget, der også ser indbydende ud.


Sådan får du flotte snurrer

Når du snor dejen, får du det klassiske look, som gør snurrerne ekstra fine.

Det kræver lige lidt teknik – men når du først får styr på det, går det nemt.

Og husk: de behøver ikke være perfekte for at smage fantastisk 😉


Inspiration til citronsnurrer

De her citronsnurrer er perfekte at tage med på farten eller servere til en kop kaffe.

De smager allerbedst nybagte, hvor de er bløde og fulde af smag.

Når de er afkølet, kan de opbevares i en tætsluttende pose.

Dej:

2 dl lunken mælk

10 g øko gær

125 g smeltet smør

100 g surdej

2 æg

40 g rørsukker

0,75 tsk fint salt

500 g speltmel

Fremgangsmåde:

  • Kom mælk i en skål og tilsæt gær. Rør gær ud i mælken
  • Tilsæt de andre ingredienser og ælt den kort sammen med dine hænder
  • Dæk skålen til med et klæde og stil den et lunt sted i 1 time
  • Imens laver du fyldet

Fyld til citronsnurrer:

150 g blødt smør

120 g rørsukker

Skal af 1,5 øko citron

3 spsk friskpresset citronsaft

0,75 tsk gurkemeje

Fremgangsmåde:

  • Alle ingredienser hælder du i en skål, på nær gurkemeje
  • Rør det hele sammen så det bliver en homogen masse
  • Tilsæt gurkemeje og rør det rundt med en ske
  • Gå nu videre med dejen
  • Drys lidt speltmel på køkkenbordet
  • Rul dejen ud så den måler 36 x 52 cm
  • Med en bagside af en spiseske smører du nu fyldet jævnt ud på dejen
  • Fold ⅓ af dejen ind mod midten og fold nu den sidste del over det foldede
  • Rul nu forsigtig dejen ud så den har en størrelse på 22 x 38 cm
  • Skær 2,5 cm strimler fra den brede side af, så du ca får 14 strimler
  • Gør strimlen en anelse længere ved at du klasker den let på bordet ved at du holder den i begge ender
  • Hold nu i den ene ende, mens du med den anden hånd drejer strimlen så den bliver snoet
  • Saml tommeltot og pegefinger sammen og hold fast i den snoede strimmel. Med den højre hånd kører du et par gange rundt om tommel og pegefinger indtil du kun har en lille flap tilbage. Stik den ned i hullet/midten af bollen så du har begge ender under bollen

Så skal de hæves og bages:

  • Læg bollen på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve indtil ovnen er varmet op til 200 grader
  • Pensl dem med et sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen i ca 12 – 15 min
  • De smager bedst nybagte. Så snart de er afkølet kan du opbevare dem i en tætsluttende pose
  • Hvis du har brug for mere inspiration i forhold til at få bagt noget du kan tage med på skovtur – så prøv mine lækre pølsehorn – se opskriften her

❓ Vil du vide mere om citronsnurrer

Kan jeg undlade surdej?
Ja, brug 30 g gær i stedet.

Kan jeg smage gurkemeje?
Nej, den giver kun farve.

Kan snurrerne fryses?
Ja, de kan sagtens fryses og lunes igen.

Hvor længe holder de sig?
De er bedst nybagte, men kan holde sig et par dage i pose.