Åh, de her boller med chokolade smager bare mega godt! Du kan spise dem som de er, eller tag´ noget smør på, det gør også noget godt! De er så lækre og bløde at jeg er sikker på at de hurtigt bliver spist.
Du får 13 boller ud af denne opskrift
Ingredienser:
2 dl sødmælk
30 g gær
0,75 tsk fint salt
40 g rørsukker
125 g smeltet smør
2 æg
500 g speltmel
130 g mørk chokolade, gerne 66,6% Callebaut
Desuden:
1 æg til pensling
Fremgangsmåde:
- Varm mælken op til den er lun
- Smuldr gær i mælken og rør rundt til gæren bliver opløst
- Tilsæt sukker og smeltet smør
- Pisk æggene kort sammen med en gaffel og tilsæt det dejen
- Tilsæt speltmel og salt. Rør det rundt med en grydeske i et par minutter.
- Tilslut tilsætter du chokoladeknapperne og ælter kort dejen sammen med en grydeske. Dejen skal lige kunne slippe skålens kant.
- Stil dejen til hævning i 1 time et lunt sted med et viskestykke over
- Vej nu bollerne af, så de har en vægt på 80 gram hver. Lirk dem til boller
- Varm ovnen op til 200 grader
- Fordel dem på en 36 x 26 cm bageplade beklædt med bagepapir og stil dem til hævning igen med et viskestykke over i 30 min.
- Pensl dem med det sammenpiskede æg og bag dem midt i ovnen i ca 15 min.
- De skal være godt afbagte på toppen og fin brune i siderne. Tag eventuel bradepanden ud, løft lidt hjørnet af bagepapiret, så du kan se om bunden er lysebrun. Det er lidt svært at banke i en bolle, da de er bagt sammen. Alternativ kan du bruge et termometer og stik ind i siden af en bolle. Er den 96 grader, er den færdigbagt.
- Løft bagepapiret ud af formen og lad bollerne køle af på en bagerist
- Bollen smager bedst nybagt, men de kan faktisk godt stadig spises dagen efter uden at være alt for tør som en bolle normalvis bliver.
- Hvis du er vild med brød, så prøv at bage mit speltbrød med spinat – tjek opskriften ud her