Min kæreste elsker tiger-roulade og den her slår altså den man kan købe i butikken. Rouladen er utrolig luftig og lækker.

Ingredienser:

Bunden:
3 æg
120 gr. rørsukker
30 gr. kartoffelmel
90 gr. sigtet speltmel
1 tsk. bagepulver
1 knivspids salt – mit lille trick ?

Chokoladecreme:
180 gr. chokolade, gerne callebaut 55 %
4,5 dl. piskefløde
3 pasteuriserede æggeblommer
3 husblas

Pynt:
Chokoladecreme
Lidt glimmer

Chokoladecreme:
Udblød husblas i en skål med vand i ca. 10 min.
Varm fløden lige op til kogepunktet. Hæld ⅓ af fløden til chokoladen. Lad det smelte godt sammen og tilføj dernæst den resterende fløde. Tilsæt den udblødte husblas i chokoladeblandingen og lad det hele smelte sammen. Tilsidst tilsættes æggeblommerne og rør rundt så det bliver en homogen masse. Læg film ned over chokoladeblandingen og stil i køleskab indtil cremen har nået en temperatur på 10 grader. Pisk cremen i ca 5 – 10 min indtil cremen er godt fast i det.

Bunden:
Tænd ovnen på 220 grader. Pisk æg og sukker luftig i ca 5 – 7 min. De resterende ingredienser sies i æggeblandingen og blandes med en let hånd. Sørg for at de tørre ingredienser bliver rørt grundig ud, idet der nemt kan dannes luft-lommer hvor der er mel i. Spræd dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir – 1 cm fra pladen – bag bunden midt i ovnen i ca 5 – 6 min. Lad den køle af på et sukkerdrysset bagepapir og dæk bunden til med et fugtig viskestykke. På den måde kan man lettere få bagepapiret af.

Sammenlægning af rouladen:
Skær eventuel rouladen til, så den får nogle flotte ender.Smør cremen jævnt ud på bunden. Gem noget af cremen til pynt. Rul nu rouladen sammen på den lange led. Pynt med rosetter af chokoladecremen. Drys eventuel lidt glimmer på toppen. Kan sagtens holde sig til næste dag i køleskabet.