Vi har så mange flotte vindruer hængende på vores terrasse og én dag spurgte min kæreste om jeg dog ikke snart skulle lave noget ud af dem så de ikke gik til spilde. Han kom på marmelade og her er min version! Den får den flotteste lilla farve! Det bliver til ca. 7 marmelade glas af almindelig størrelse

Ingredienser:

1,5 kg vindruer
630 gr. rørsukker
6 stjerneanis
3 vaniljestænger, korn og stang
Skal af 1 økologisk citron
2,25 spsk gelantinepulver blandet med 1 spsk rørsukker
Lidt atamon

Fremgangsmåde:

Nip vindruerne fra klasen og put dem i gryden. Det gør ikke spor at der er kerner i, da alt bliver siet til sidst.
Rørsukker, stjerneanis og reven skal af 1 citron hældes i gryden.
Kornene fra vanilje stængerne skrabes ud med en kniv og mases sammen med 1 spsk rørsukker så kornene bliver godt fordelt. Både kornene samt vanilje stængerne smides i gryden.
Lad det småkoge i 25 min. Tag gryden af varmen.
Efter endt kogning sies saften igennem en sigte. Brug en ren gryde til at varme saften op igen. Når det koger, hældes gelantinepulveret i og der koges godt igennem i 1 min. Rør rundt imens.Skum eventuel af. Tag gryden fra varmen og hæld lidt atamon i. Normalvis er det den mængde atamon som kan være i skruelåget af flasken.
Hæld nu gelén på atamon skyllede glas. Geleén bliver stiv efter ca. 1 døgn.