Glutenfri kanelsnegle – snaskede, vamset og helt uimodståelige

De her glutenfri kanelsnegle er snaskede, vamset og ja… næsten ulækre på den virkelig gode måde😄

De smager simpelthen så godt, og remoncen ligger som en lækker karamel i bunden af hver snegl.

Selvfølgelig er der også masser af remonce inde i sneglene – men det, der flyder ud under bagningen, samler sig i bunden og bliver til det lækreste guf.

Du får ca. 12 kanelsnegle ud af denne portion.


Remonce der bliver hvor den skal

Det bedste ved de her kanelsnegle er remoncen.

Den bliver ikke bare væk i ovnen – den samler sig i bunden og giver en helt særlig, karamelliseret effekt.

Det er virkelig det, der gør dem ekstra lækre.


Glutenfri dej med god struktur

Dejen er lavet med en blanding af forskellige meltyper, som giver en god struktur.

Sammen med loppefrøskaller og xanthan gum får du en dej, der hænger godt sammen og bliver dejlig blød og luftig.


Surdej giver ekstra smag til dine glutenfri kanelsnegle

Surdejen giver en dybere smag og en bedre konsistens.

Men bare rolig – opskriften fungerer også uden, hvis du tilpasser den lidt.


Sådan får du de bedste glutenfri kanelsnegle

Når du ruller dejen stramt og skærer den i lige store stykker, får du flotte snegle.

Under bagningen vil remoncen flyde ud – og det er helt meningen 😄

Når de køler af, sætter det sig og bliver til den lækre bund.


Hvornår kan de spises?

Morgen, middag og aften 😀 De her kanelsnegle er perfekte til kaffe, gæster eller når du bare vil forkæle dig selv lidt ekstra.

De smager bedst på dagen, men kan sagtens spises dagen efter.

Remoncen bliver lidt mere klistret – men stadig virkelig god (mine børn har testet dem😉)

Du får 12 kanelsnegle ud af denne portion.

Ingredienser til glutenfri kanelsnegle:


2,5 dl lunken sødmælk

2,5 dl lunken vand

10 g gær

23 g loppefrøskaller

1 æg

90 g surdej

80 g smeltet smør

70 g rørsukker

14 g flagesalt

14 g xanthan gum

100 g tabiocastivelse

150 g rismel

150 g hirsemel

50 g mandelmel

30 g havremel

Remoncen:

170 g smør

150 g brun farin

9 g kanel eller 2,5 tsk kanel

2 tsk vaniljepasta

Til pensling:

1 æg

Glasur til glutenfri kanelsnegle:

Flormelis og lidt frysetørrede jordbær

Opskrift til glutenfri kanelsnegle:

  • Tilsæt mælk, vand og gær i en skål og rør rundt indtil gæren er opløst
  • Tilsæt loppefrøskaller og pisk det i højeste fart  i 3 min (gerne på din køkkenmaskine og med et stort piskeris)
  • Tilsæt smør, æg og surdej og pisk dejen i rolig tempo imens du vejer de tørre ingredienser af
  • Bland rørsukker, flagesalt, xanthan gum, rismel, hirsemel, mandelmel og havremel i en skål
  • Pisk nu dejen i højeste fart, mens du tilsætter 3 spsk af melblandingen af gangen. Pisk, tilsæt mel og pisk igen indtil al mel er tilsat. Derefter pisker du dejen i 10 min i højeste fart
  • Lad dejen hæve et lunt sted i 30 min med et klæde over. Hvis du har en ovn med “hæveprogram” bruger du det. 

Efter hævningen skal du:

  • Drys med hirsemel på køkkenbordet
  • Hæld dejen ud på køkkenbordet og drys lidt hirsemel derpå. Tryk nu dejen flad ud med dine hænder, og for at give det sidste bruger du en kagerulle og ruller den ud, så den har en størrelse på 40 x 30 cm
  • Alle ingredienser til remoncen blander du i en skål så det bliver en jævn masse
  • Med en bagside af en spiseske fordeler du forsigtig remoncen ud på dejen
  • Rul nu dejen sammen på den lange led, så du får en stor pølse
  • Skær nu ud i 12 lige store stykker. De vil hver ca være 4 cm bred
  • Beklæd en bageform 26 x 36 cm med bagepapir og læg nu sneglene deri. Put noget husholdningsfilm over formen og stil dem et lunt sted i 5 kvarter
  • Pensl dem med et sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen ved 230 grader i ca 20 min. Når du tager dem ud, vil du se, at der vil ligge en del flydende remonce mellem sneglene – men det vil størkne når du lader dem køle af

Så skal de glutenfri kanelsnegle glaseres:

  • Lav en tyk glasur af flormelis og vand og put glasuren på når de er afkølet
  • De smager bedst på dagen, men kan også spises dagen efter, men så vil remoncen være en anelse mere klistret. Mine børn sagde at de stadig smagte godt på dag nr. 2 – så ved du det 🙂
  • Kunne du tænke dig en gluten OG sukkerfri udgave af en drømmekage? – så ligger opskriften her

❓ Mere at vide om glutenfri kanelsnegle

Hvorfor flyder remoncen ud?
Det er helt normalt – og det giver den lækre bund.

Kan sneglene fryses?
Ja, de kan fryses og lunes igen, men de skal fryses uden glasur

Kan jeg undlade surdej?
Ja, men det kan ændre smag og struktur.

Hvor længe holder de sig?
Bedst på dagen, men gode dagen efter.