Min kæreste smagte disse og han sagde at de lå helt klart i top 3! Og det skal man tage alvorligt 🙂 De er nogle dejlige lækre “mundhapsere” og så består de ikke af så meget sukker og intet mel. Behøver jeg at skrive med, så bare “sæt i gang” ! 😛

Bunden:

3 spsk. kokosolie
150 g mandler
2 spsk. agarvesirup

Daddel-fyld:

200 g ustenede dadler
1 spsk. appelsinskal (fås af mærke Dr. Oetker)
½ tsk. vaniljepulver
2 spsk. lucumapulver
1 spsk. kakaopulver
2 – 3 spsk. vand

Karamel-topping

6 spsk. agarvesirup
5 spsk. lucumapulver
2 spsk. kokosolie
Lidt flagesalt

Pynt:

100 g mørk chokolade, gerne 85 %
1,5 tsk smør

Fremgangsmåde:

Start med at lave bunden.
De finthakkede mandler blendes i en foodprocessor med kokosolie og agarvesirup, til det bliver en ensartet masse.

Fór et lille fad med husholdningsfilm og fordel bunden ud i fadet, så det ca. fylder 18 x 15 cm. Stil koldt.

Dadlerne hakkes fint i en foodprocessor sammen med appelsinskal, vaniljepulver, lucumapulver og kakaopulver. Tilsæt tilsidst 2 – 3 spsk. vand, så det bliver en sammenhængende masse, ej for tyndt, ej for tykt. Toppingen smøres nu ud på bunden. Stil koldt.

Alle ingredienser, pånær saltet, til karamellaget blandes i en skål så det bliver en dejlig tyk masse. Smør massen ud på daddelblandingen. Dyp eventuel en ske i vand når karamellet bliver smurt ud. Drys nu med knust flagesalt. Kagen stilles nu koldt i gerne et par timer.

Når kagen er godt gennemkølet og fast i det, tages den ud af formen og skæres i små mundrette stykker.

Chokoladen smeltes i mikroovnen eller i et vandbad. Tilsæt smørret og rør rundt så det bliver en homogen masse. Tilsæt lidt vand så chokoladen bliver mere stiv. Sprøjt nu med en stjernetyl små rosetter af chokoladen på hver kage. Pynt med guldglimmer.

Opbevares i en tætsluttende beholder i køleskabet.