De her er noget for den søde tand. De er vild gode og den smørcreme med appelsinsmag smager perfekt til. Det er vigtig at du pisker din smørcreme i 10 minutter. Det har meget at sige! Den bliver ufattelig luftig og lækker. Jeg kan huske at jeg bagte dem i skolen engang da jeg var de 10 år – de er eminente!

Ingredienser:

300 g smør
1 dl fløde
1 dl sirup
120 g havregryn
350 g rørsukker
140 g hakkede mandler
240 g speltmel
1 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
40 g hakkede tranebær

Smørcreme med appelsin:

300 g smør
skal af 2 – 2,5 øko appelsin
3 past. æggeblommer
150 g flormelis

Pynt:
33,3% callebaut chokolade som er tempereret
sprøjtetyl

Fremgangsmåde:

  • Smør, fløde og sirup koger du op i en gryde og lader det simre i 5 min
  • tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt rundt. Tag gryden fra varmen.
  • med en teske laver du små toppe på din bageplade beklædt med bagepapir. De flyder meget ud så hold en god afstand
  • du kan også bage dem i små silikone forme der hedder florentiner forme som giver ca 40 florentinerbunde, dvs 20 stk. florentiner. Dejen skal her kun lige kunne dække bunden. Tryk gerne med en finger dejen godt fast i bunden
  • bages ved 200 grader midt i ovnen ved ca 6 – 7 min, eller indtil de har fået en gylden farve i kanterne
  • lad dem afkøle helt

Smørcreme:

  • pisk smørret og appelsinskal i højeste fart i 10 min. Det bliver godt luftig og får en hvid kulør
  • tilsæt derefter blommerne og flormelis og pisk yderligere i 5 min

Sammenlægning af kagen:

klip hul i en sprøjtepose og læg en tyl ned i hullet
hæld smørcreme ned i sprøjteposen og sprøjt nu på en bund
læg den anden bund ovenpå og dyp den halve florentiner i tempereret chokolade