De her boller ligger på top 3! Lækker og luftig med masser af smag af mer´ ! Opskriften passer til 24 boller!
Ingredienser:
60 g økologisk gær
5 dl. lunken vand
140 g stuetempereret smør
1 tsk. salt
3 tsk. sukker
2 æg
90 g creme fraiche 38%
2 dl. havregryn
2 dl. hørfrø
1,5 dl. solsikkekerner
270 g fuldkorns speltmel
ca. 630 g sigtet speltmel
1 æg til pensling
Fremgangsmåde:
Gær røres ud i det lunkne vand
Smør, salt og sukker tilsættes
Æggene og creme fraiche piskes let med en gaffel. Æggeblandingen tilsættes dejen
Havregryn, hørfrø, solsikkekerner og fuldkornsmelet tilsættes
Tilsæt det sigtede speltmel lidt efter lidt. Dejen skal være lidt klistret dog skal til en vis grad slippe skålens kanter når du ælter dejen med hænderne. Du kan også bruge en grydeske til at ælte med! Ælt i 5 min
Lad den tildækkede skål hæve et lunt sted i 1 time
Form nu til boller. Smør eventuel lidt olie eller vand på dine fingre
Sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Bollerne skal veje 80 gr. pr. styk. Det giver 12 boller pr. plade! Og der er dej til 2 plader.
Efterhæv dem tildækket med et viskestykke et lunt sted i 30 min
Pensl med æg og lad dem bage ved varmluft på 200 grader i ca. 14 min.