Se på billedet og du vil sikkert så tænke… de ser godt nok lækre ud! Og ja sgu, de smager faktisk rigtig rigtig godt! Også selvom der ikke er” det almindelige” smør i! Jo, det kan altså godt lade sig gøre ikke at bage med lurpak! Prøv selv! Børnene kan bedst lide med nutella i, jeg elsker med brombærmarmelade! De er virkelig lækre så tøv ikke med at bage disse 🙂

Ingredienser:

Horn:
10 g gær
3 spsk. lunken mælk
1 knivspids salt
2 spsk. cremefraiche – 9%
200 g smør – gerne cheasy smørbar
80 g sukker
1 æggehvide
2 æggeblommer
400 g speltmel + lidt ekstra til udrulning
1 æg til pensling

Pynt:
40 g flormelis
25 g hasselnødder
Lidt flormelis blandet med vand

Dejen:
Gær røres ud i den lunkne mælk
Tilsæt salt, cremefraiche, smør, sukker, æggehvide og blommer
Rør nu melet i. Dejen vil være noget klistret, men vent med at putte mere mel i til du skal rulle den ud. Ælt her gerne med fingrene i et par minutter.
Stil den til hævning med et viskestykke over skålen et lunt sted i 1 time
Rul dejen ud til en cirkel af en diameter på ca. 45 cm.
Skær 16 stykker med en skarp kniv
Påfør nu i den brede ende enten 1 tsk marmelade /1 tsk. nutella. Luk fyldet inde så godt du kan i mens du ruller hornene mod den tynde ende
Varm ovnen op til 200 grader alm. varme.
Sæt alle 16 stk. på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk et viskestykke over dem og lad dem efterhæve i 30 min.
Pensl dem med 1 sammenpisket æg
Skru ned på 180 grader og lad dem bage i den midterste ovnrille
Når de er kolde, pyntes de med hvidt glasur og karamelliserede hasselnødder

Karamelliserede hasselnødder
smelt forsigtig flormelis i en pande
tilsæt hele hasselnødder og vend det godt rundt
Hæld massen ud på et stykke bagepapir og lad det afkøle
Skær nu med en takket kniv små stykker af.