Lækre boller som har en fantastisk god smag og dejlig bløde indeni. De mætter godt og ja, de er bare blevet godt populære blandt mine følgere. Du får 11 boller ud af denne portion.

2 dl lunken mælk

30 g økologisk gær

40 g honning

250 g hytteost, 4%

14 g fint salt

50 g rugmel

2 dl vand

600 g speltmel, fra Belbake købt i Lidl

Fremgangsmåde:

– Rør gær ud i mælken

– Tilsæt honning, hytteost, salt og rugmel.Rør kort rundt

– Tilsæt vand og speltmel. Ælt dejen i skålen i små 5 minutter

– Dæk skålen til med husholdningsfilm og lad den hæve et lunt sted i 5 kvarter

– Dyp dine hænder i vand for hver gang du napper et stykke dej af. Put havregryn på vægten når du vejer af

– Hver bolle skal veje 120 gram.Dejen er noget klistret.

– Lad dem efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir imens – ovnen varmes op.

– Varm ovnen op til 230 grader varmluft med damp – husk at varme – bagepladerne med

– Giv bollerne 6 min

– Skru op til 260 grader uden damp og giv dem 7 min

– Skru ned på 230 grader uden damp og giv dem  4- 5 min- Lad dem køle af på en bagerist

– Er du til mere boller, så prøv at bage mine smagfulde trekantede ølandshvedestykker – se opskriften her