Cookies
De er bare SÅ mega gode 🙂 Portionen giver ca. 20 stk.
Ingredienser:
150 g stuetempereret smør
200 g brun farin
1 æg
Korn af 1 vaniljestang
280 g speltmel
1 tsk. natron
½ tsk fint salt
90 g chokoladeknapper 57% callebaut
Fremgangsmåde:
Varm ovnen op på 200 grader. Smør og farin, på nær 1 spsk farin, røres godt sammen. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud og mas dem med 1 spsk. farin. Tilsæt kornene til dejen. Tilsæt ægget. Bland mel, natron og salt i en skål og tilføj dette til smør/sukker blandingen. Til sidst tilsætter du chokoladen som du blander godt i dejen.
Tril nu til en stor eller 2 mindre pølser som har en diameter på 5 cm. Dejen er meget blød, og derfor skal den afkøles i køleskabet. Med jævne mellemrum kan du rulle pølsen, så den bliver flot rund. Den vil være lettere at rulle jo mere kold den er blevet. Skær nu i skiver til 1 cm tykkelse og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Der er plads til 16 cookies på en bageplade. Bag dem midt i ovnen ca. 14 – 15 min. Afkøl dem på en bagerist og læg dem i en tætsluttende dåse når de er afkølet. De kan sagtens holde sig sprøde i op til flere dage!