Brownie
Oh my god! Den her er VIRKELIG lækker. Den har en sprød skorpe og fuldstændig fløjsblød indeni med kant af valnødder. Den MÅ du simpelthen lave!

Ingredienser:
1,25 dl rapsolie
200 g rørsukker
2 æg
1 tsk vaniljesukker
150 g 57,7% callebaut chokolade
65 g speltmel
50 g usødet kakao
80 g 33,6% callebaut mælkechokolade
75 g hakkede valnødder
2 knivspids fint salt

Fremgangsmåde:

Varm ovnen op på 180 grader
Pisk olie, sukker og æg sammen i en stor skål
Smelt chokoladen i mikroovnen eller over vandbad
Rør den smeltede chokolade i og pisk på laveste hastighed indtil alt er godt blandet
Bland vaniljesukker, speltmel, salt og kakao i en skål og sigt det dernæst ned i chokoladeblandingen
Rør med en grydeske chokoladen og dernæst valnødderne i
Beklæd en bageform på 19×19 cm. Hvis du ikke har en bageform der har disse mål kan du selv gøre din form mindre ved at lave en “væg” med staniolpapir. Eventuel fyld hulrummet op med hvide bønner så staniolkanten forbliver der hvor den skal være.
Hæld dejen i formen
Bag kagen midt i ovnen i ca 27 – 30 min. Alt afhængig hvor klæg du vil have din brownie skal du justere på tiden. I min ovn får den 27 minutter hvor der gerne må hænge noget dej på en skarp kniv når du stikker i den.
Afkøl den før du skærer den ud i firkanter