De her småkager stammer fra Sønderjylland af. De er virkelig lækre og de har en virkelig lækker konsistens. De er luftige indeni, men samtidig sprød – ligesom en bagatel hvis du kender dem. Ud af denne portion får du ca. 140 stk.
Ingredienser:
Dej:
600 g speltmel
350 g hakket smør
250 g rørsukker
2 æg
skal af 2 øko citroner
1 tsk hjortetaksalt
Drys:
4 spsk rørsukker
1 tsk kanel
40 g hakket mandler
1 æg
Fremgangsmåde:
Dej:
Tænd ovnen på 225 grader
Alle ingredienser blandes i en skål og æltes godt til det bliver en ensartet dej
Rul dejen ud på et meldrysset bord i en tykkelse på ca 3 – 4 mm. Stik dem ud med en form.
Læg dem over på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl kagerne
Drys nu med kanelsukkeret og bag småkagerne midt i ovnen i ca 7 min., eller indtil de er gyldne.
Lad dem køle af på en rist før du opbevarer dem i en tætsluttende dåse
Drys:
Sukker og kanel blandes i en skål. Tag 3 spsk i en anden skål og bland deri de hakkede mandler. Det resterende kanelsukker kan du bruge til risengrød