Du får ca 15 snegle ud af denne portion. De smager bedst nybagte, men kan egentlig også godt nydes dagen efter. Det er meget vigtig når man bager glutenfrit, at man har de rette mængder af de forskellige meltyper, ellers bliver bagværket tungt og kedeligt. Her har jeg opfundet Stock´s melblanding, og den er ikke tosset!
Stock´s melblanding:
50 g kokosfibermel
100 g majsmel
50 g havremel (havregryn du blender fint)
100 g rismel
75 g majsstivelse
75 g kartoffelstivelse
- bland alle ingredienser sammen og opbevar det i køleskabet i en pose
Ingredienser:
Dejen:
2,5 dl lunken mælk
30 g gær
1 æg
1 spsk æbleeddike
80 g stuetempereret smør
250 g Stock´s melblanding
20 g bagehusk
1,5 tsk bagepulver
0,5 tsk natron
0,5 tsk salt
80 g sukrin gold
0,5 tsk kardemomme
Remonce:
90 g gold sukrin
120 g stuetempereret smør
12 g kanel
1 drys fint salt
Glasur:
50 g stuetempereret smør
25 g callebaut kakao
25 g akaciehonning
lidt vaniljeessens
Desuden:
lidt rismel til at rulle dejen ud på
en sprøjtepose og en lille rund tyl til at sprøjte glasuren på
1 æg til pensling
Fremgangsmåde:
- rør gæren ud i den lunkne mælk
- pisk kort med en gaffel ægget, eddiken og smørret sammen i en skål
- bland de tørre ingredienser sammen i en skål og bland det nu sammen med mælkeblandingen og æggeblandingen.
- rør rundt i gerne 10 min, enten på en køkkenmaskine eller elpisker med dejkroge
- stil den til hævning i 2 timer et lunt sted med et viskestykke over skålen
- imens laver du remoncen hvor du blander alle ingredienser sammen i en skål
- glasuren laver du også nu, hvor du også her blander alle ingredienser godt sammen i en skål
- drys lidt rismel ud på bordet og rul nu dejen ud så den ca måler 35×35 cm
- smør glasuren jævnt ud på dejen
- rul den sammen og skær stykker af pølsen á ca 2 cm
- læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, giv dem et let tryk og pensl dem med det sammenpiskede æg
- bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca 15 min.
- lad dem køle af, inden du sprøjter glasuren på
- du kan evtl kun sprøjte de snegle som du vil spise her og nu, da det bliver noget fedtet stads at gemme dem i en pose hvis først de har fået glasur på