Nogle gange må man godt være lidt selvfed 🙂 Den er denundenlymne god! Denne her variant af drømmekage er uden gluten og raffineret sukker, og med en mega lækker kokostopping på!! Min familie er begejstret – og så er det hele som det skal være 🙂

Dej:

2,5 dl mælk

2 æg

80 g stuetempereret smør

200 g af Stock´s melblanding – se opskriften på “brunsviger – gluten og sukkerfri”

50 g tapiocamel

20 g bagehusk

1, 5 tsk bagepulver m/top

¾ tsk fint salt

120 g akaciehonning

1 tsk. vaniljepasta

Fyld til ovenpå:

150 g smør

150 g kokosmel

100 g kokossukker

100 g sukrin gold

½ dl mælk

2 nip fint salt

1 tsk. vaniljepasta

Fremgangsmåde:

  • varm ovnen op til 200 grader
  • pisk æggene og bland det sammen med mælken
  • tilsæt smør
  • tilsæt de resterende ingredienser og rør det roligt rundt i en skål, indtil du har en homogen dej
  • fordel dejen i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Dejen hæver ikke særlig meget, men ifølge billedet skal dejen ca være 1,5 cm høj (jeg beklager, men fik ikke skrevet op hvilken form jeg brugte dengang jeg opfandt opskriften)
  • bag kagen midt i ovnen i ca 14 min. Den må ikke være helt færdig bagt inden fyldet kommer på, ellers bliver den for tør
  • Imens laver du fyldet, hvor du hælder alle ingredienser i en gryde og lader det kort varme op, så det hele er smeltet lækkert sammen
  • tag kagen ud af ovnen og smør forsigtig fyldet op.
  • bag i yderligere 5 min
  • opbevar kagen på køkkenbordet i en pose eller en tætsluttende beholder.