Denne skønhed indeholder ingen raffineret sukker, ej heller gluten. Den smager bedst dagen efter, og den mætter godt. Jeg syntes du skal prøve den, din krop bliver glad for den 🙂

Ingredienser:

240 g kikærter fra dåse, hæld vandet fra

200 g bløde ustenede dadler

1 tsk vaniljepulver

45 g kakaopulver fra Callebaut

2 knivspids fint salt 

1 dl mælk

1 tsk bagepulver

30 g blødt smør

2 æg

Glasur:

150 g bløde ustenede dadler

40 g kakaopulver fra Callebaut

50 g  blødt smør

5 spsk mælk – foretrækker du kaffe, tager du det i

1 knivspids salt

45 g kokosmel

Desuden:

lidt kokosmel til drys

Fremgangsmåde:

  • tænd ovnen på 200 grader
  • hæld alle ingredienser på nær æggene i en foodprocessor og kør rundt så det bliver en jævn dej. Har du ikke en foodprocessor kan du også stavblende det, men det kræver lidt mere tid at få det hele jævnt. Inden du putter æg i, kan du smage på dejen om den måske trænger til lidt mere salt.
  • tilføj æggeblommerne og kør rundt
  • pisk æggehviderne i en skål og rør det roligt rundt i dadel-dejen med en grydeske
  • beklæd bunden af en 20 cm i diameter springform med bagepapir, og smør siden ind i smør
  • hæld dejen deri og bag den i ca 20 – 25 min. midt i ovnen. I min ovn fik den 23 min. Du kan se om kagen er bagt ved at stikke med en skarp genstand i kagen. Hænger der ikke dej ved, er den færdigbagt.
  • imens kagen bliver bagt laver du glasuren. Alle ingredienser, pånær kokosmel kører du jævnt rundt i en foodprocessor. Kør, indtil glasuren er fin lind og jævn, kom glasuren i en skål, tilføj nu kokosmel og rør rundt med en ske.
  • forsigtig smører du glasuren med en ske på din nu bagte kage og bag den yderligere 5 min ved samme temperatur.
  • lad den køle af, før du skærer i den. Og ved servering drysser du lidt kokosmel ud over stykket. Velbekomme 🙂