Lækker, sundere og svampet franskbrød som er fyldt med smag. Familien herhjemme er begejstret, så jeg tænker at du skal prøve at bage det 🙂
Ingredienser:
30 g økologisk gær
5 dl lunken vand
280 g groftrevne gulerødder
70 g honning
16 g neutral olie
130 g havregryn
450 g speltmel
50 g fuldkornsspelt
50 g 5-korns blanding
30 g chiafrø
11 g salt
Desuden: lidt 5-korns blanding til at drysse med
Fremgangsmåde:
- rør gæren ud i det lunkne vand
- tilsæt alle ingredienser pånær salt efter ovenstående rækkefølge. Rør kort rundt og tilsæt så salt
- rør dejen rundt med en grydeske i små 5 min indtil du har en ensartet dej
- hæld dejen i en stor rugbrødsform som er beklædt med bagepapir
- glat dejen så den har en jævn højde
- drys med lidt 5-korns blanding
- læg et viskestykke over og lad det nu hæve et lunt sted i 90 min
- når du har 15 min tilbage af hævetiden, så tænder du ovnen på 225 grader
- bag franskbrødet midt i ovnen i 20 min
- skru ned på 200 grader og bag det nu nederst i ca 25 min
- brødet er færdigbagt når det har nået en temperatur på 96 grader
- lad det kort køle af i formen, hvorefter du tager det ud og lader det køle af på en rist
- skærer du i det med det samme så bliver det lidt klistret, så vent ihvertfald 10 min når du vil skære dig en lun skive
- opbevares i en lufttæt pose på køkkenbordet