Du får ca 15 snegle ud af denne portion. De smager bedst nybagte, men kan egentlig også godt nydes dagen efter. Det er meget vigtig når man bager glutenfrit, at man har de rette mængder af de forskellige meltyper, ellers bliver bagværket tungt og kedeligt. Her har jeg opfundet Stock´s melblanding, og den er ikke tosset!

Stock´s melblanding:

50 g kokosfibermel

100 g majsmel

50  g havremel (havregryn du blender fint)

100 g rismel

75 g majsstivelse

75 g kartoffelstivelse

  • bland alle ingredienser sammen og opbevar det i køleskabet i en pose

Ingredienser:

Dejen:

2,5 dl lunken mælk

30 g gær

1 æg

1 spsk æbleeddike

80 g stuetempereret smør

250 g Stock´s melblanding

20 g bagehusk

1,5 tsk bagepulver

0,5 tsk natron

0,5 tsk salt

80 g sukrin gold

0,5 tsk kardemomme

Remonce:

90 g gold sukrin

120 g stuetempereret smør

12 g kanel

1 drys fint salt

Glasur:

50 g stuetempereret smør

25 g callebaut kakao

25 g akaciehonning

lidt vaniljeessens

Desuden:

lidt rismel til at rulle dejen ud på

en sprøjtepose og en lille rund tyl til at sprøjte glasuren på

1 æg til pensling

Fremgangsmåde:

  • rør gæren ud i den lunkne mælk
  • pisk kort med en gaffel ægget, eddiken og smørret sammen i en skål
  • bland de tørre ingredienser sammen i en skål og bland det nu sammen med mælkeblandingen og æggeblandingen.
  • rør rundt i gerne 10 min, enten på en køkkenmaskine eller elpisker med dejkroge
  • stil den til hævning i 2 timer et lunt sted med et viskestykke over skålen
  • imens laver du remoncen hvor du blander alle ingredienser sammen i en skål
  • glasuren laver du også nu, hvor du også her blander alle ingredienser godt sammen i en skål
  • drys lidt rismel ud på bordet og rul nu dejen ud så den ca måler 35×35 cm
  • smør glasuren jævnt ud på dejen
  • rul den sammen og skær stykker af pølsen á ca 2 cm
  • læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, giv dem et let tryk og pensl dem med det sammenpiskede æg
  • bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca 15 min.
  • lad dem køle af, inden du sprøjter glasuren på
  • du kan evtl kun sprøjte de snegle som du vil spise her og nu, da det bliver noget fedtet stads at gemme dem i en pose hvis først de har fået glasur på