Jeg eksperimenterede igen lidt i køkkenet. Har du nogle rester af det ene og det andet, så kan kager hurtig fremtrylles. I denne omgang blev til de hersens små lækre chokoladehapser. Det bliver til ca 15 – 20 små mundrette stykker!
Ingredienser:
- 150 g tempereret callebaut mælkechokolade
- 30 g rugfras, mast i hånden, ikke helt fint, der må gerne være lidt at bide i
- 40 g hakkede mandler
- 60 g rosiner
- skal af 1 økologisk appelsin
Fremgangsmåde:
- Du hælder simpelthen alle ingredienser i en skål og rører godt rundt
- Beklæd et skærebræt med bagepapir og hæld nu massen ud på bagepapiret i en størrelse på ca 20 x 20 cm. Her behøver du ingen bageform, massen er så fast at den ikke flyder nogen steder hen
- Lad det blive koldt i køleskabet i ca ½ time. Skær nu dem ud i mundrette stykker med en skarp kniv og opbevar dem i køleskabet i en tætsluttende beholder.