Disse kugler laver jeg hvert år! De smager bare så godt, og så er de lette at lave. Det er ligesom ikke jul hvis ikke jeg har lavet disse. De er ikke lige beregnet til børn pga rom, men så er det rart at der findes så meget andet godt til børnene, og voksne kan derfor have dem i ro og fred 🙂 Det giver til ca. 20 – 25 kugler.
Ingredienser:
125 g svesker uden sten
175 g marcipan
0,75 dl rom
Pynt:
ca 200 g tempereret mælkechokolade til overtræk
lidt hakkede mandler til drys
Fremgangsmåde:
Alle ingredienser hælder du i en foodprocessor og blender det godt sammen. Stil det køligt ½ times tid. Imens tempererer du chokoladen.
Tril massen til små kugler og dyp dem nu ned i chokoladen. Lad dem størkne på noget bagepapir. Drys med hakkede mandler inden chokoladen er blevet helt fast. Opbevar dem i en tætsluttende beholder i køleskabet.