Jeg har altid elsket romkugler og jeg må sige de her smager så godt til at jeg aldrig behøver at købe en romkugle mere jeg ikke engang ved hvad der er i! Og så er det endda en sundere udgave, igen win win! Prøv disse, min familie var vilde med dem, så mon ikke også din bliver det? 🙂 Det bliver til ca. 22 små romkugler.

Ingredienser:
150 gr. fintmalede mandler
200 gr. ustenede dadler
2 spsk. usødet kakao
Skal af 1 økologisk appelsin
Saft af ½ appelsin
Romessens efter smag

Pynt:
Kokosmel

Dadler blendes i en foodprocessor. De resterende ingredienser blendes med, så det hele bliver en ensartet masse. Trilles til små kugler i kokosmel og opbevares i en tætsluttende beholder i køleskabet.