Ingredienser:

3 æg
300 g økologisk rørsukker
150 g smør
160 g 72% chokolade
100 g speltmel
1 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepulver
100 g fint til mellem hakkede hasselnødder
200 g groftrevne rødbeder

Pynt:
Citronmelisse eller mynte som blade
Små urtepotter

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180 grader
Pisk æg og sukker skummende
Smelt ved svag varme smør og chokolade i en gryde. Tag det af varmen
Speltmel, vaniljepulver og bagepulver blandes sammen og tilsættes til æggeblandingen. Rør det i med et let hånd
Tilsæt smør/chokoladeblandingen og rør det stille og roligt godt rundt
Tilsæt de groftrevne rødbeder og til slut de hakkede hasselnødder.
Hæld dej ¾ op i små muffinsforme. Det bliver til ca 72 små muffinsforme

Bag dem i ca 14 min. Stik med en skarp kniv/strikkepind i kagen. Er der ikke dej på kagen, er den færdigbagt
Alternativ kan du også bage den i en 40×26 cm bradepande, bagetiden er her ca. 21 min.
Køl kagen helt af før du skærer i den. Den kan sagtens stå i nogle dage i en tætsluttende pose uden at miste friskheden.