Elsker du en blød og sej midte, så skal du prøve de her pavlova-fuglereder med vaniljecreme og hindbær. De er fyldt med en luftig mascarpone-vaniljecreme og toppet med friske hindbær og små søde skovjordbær. En sommerdessert, der både imponerer på kagebordet og smager helt fantastisk.
Jeg havde lige noget æggehvider tilovers fra den kransekage jeg bagte til min mor´s 80 års fødselsdag. Og der er sørme også bær ude i haven. Så var det bare lige med at få købt lidt fløde og mascarpone og så er desserten hjemme 🙂
Hemmeligheden bag opskriften er den perfekte marengs. Ydersiden bliver let sprød, mens midten forbliver blød, sej og næsten marshmallow-agtig. Sammen med den cremede vaniljefyld og de friske bær får du en dessert med den helt rigtige balance.
Pavlova-fuglereder med vaniljecreme og hindbær – kan de bages dagen før?
Jeps! De kan bages dagen før og opbevares i en lufttæt beholder. Vent blot med at fylde dem til lige inden servering, så marengsen bevarer sin sprøde overflade. Det gør dem oplagte til sommerfester, fødselsdage eller lige nu aktuelt: studenterfester.
Hvis du leder efter en god opskrift på pavlova eller fuglereder med hindbær, er du landet det helt rigtige sted. Med få ingredienser og en enkel fremgangsmåde får du en dessert der sparker røv!
Jeg har udviklet opskriften, så marengsen bliver sprød udenpå og dejligt sej i midten. Præcis sådan, jeg selv synes, en pavlova skal være. Og jeg er vild med at konsistensen er så forskellig. Først det sprøde ydre … den bløde creme i midten og så den her marshmallow agtige konsistens i midten. Det kan altså noget!
Hvad er egentlig forskellen på pavlova og almindelig marengs?
Mange tror, at marengs og pavlova er det samme, men der er faktisk en vigtig forskel.
En klassisk marengs laves af æggehvider og sukker og bages, så den bliver sprød og tør hele vejen igennem. Derfor er den perfekt til marengskys, lagkagebunde og andre desserter, hvor man ønsker en knasende konsistens.
Pavlova er også en marengs, men her tilsættes typisk lidt majsstivelse og en smule syre, som f.eks. eddike eller citronsaft. Det gør, at pavlova får en sprød yderside, mens midten forbliver blød, sej og næsten marshmallow-agtig. Nogle ville også kalde det tyggegummi agtig, og den betegnelse kan jeg faktisk rigtig godt lide 🙂
Jeg elsker kontrasten mellem den let sprøde skal og den seje midte. Og det kan de her pavlova-fuglereder.
Er du til mere sommer? Så prøv at lave min verdensklasse af jordbærtærte med mazarin – shit den er god! Opskriften kommer her

Pavlova-fuglereder med vaniljecreme og hindbær
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Varm ovnen op til 125 grader
- Tegn 8 cirkler á 8 cm på bagsiden af et stykke bagepapir
- Pisk hviderne til blødt skum og tilsæt nu 1 spsk sukker for hver 20. sekund imens du pisker i højeste fart. Når al sukker er tilsat, pisk da yderligere i 7 min i højeste fart
- Vend forsigtig maizena og eddike/citronsaft i marengsen. Maizena drysser du igennem et lille si
- Vend bagepapiret om igen, så du ikke kommer i kontakt med de blyantstreger du har lavet da du lavede cirklerne. Hæld marengsen i en sprøjtepose med rund tyl og sprøjt bunde i spiral, ca 1,5 cm høj
- Brug nu en stjerne tyl og sprøjt langs ydersiden af hver bund, så du laver en forhøjning/kant. Lav ca 3 omgange ved hver. De vil hæve lidt, så giv dem plads på bagepapiret.
- Bages midt i ovnen i 55 min. Når bunden slipper, når du forsigtig løfter dem fra bagepapiret, er de færdigbagt. Sluk ovnen, luk lågen op på klem og lad dem stå derinde i yderligere 30 minutter.
- Hæld det hele i en skål og pisk det sammen ved middel hastighed. Cremen er klar, når den kan lave toppe og den er sprøjteklar. Pas på ikke at overpiske, så bliver cremen grynet
- Kagerne skal du først pynte lige inden de skal spises
- Drys nogle bær nede i fordybningen
- Sprøjt cremen ned i hver rede
- Pynt med yderligere bær og lidt grønt, gerne mynteblade