Har du blodblommer i haven, er denne hjemmelavede blodblommemarmelade en skøn måde at få glæde af de små, mørkerøde blommer. Blodblommer har en dejlig kombination af sødme og syrlighed, som gør dem helt perfekte til marmelade.
Vi har et træ stående ude i haven. Det træ har stået der lige så længe vi har boet her. Det kommer med de fineste yndige blomster til foråret og synet varer desværre kun ca 14 dage. Til gengæld har den blodblommer som jeg faktisk ikke havde tænkt at de kunne spises. Jeg fik engang at vide at det var fuglekirsebær, men efter nærmere studeren, er det et blodblommetræ.
Og nu har jeg så udviklet den lækreste blodblommemarmelade! Uhm… siger jeg bare 🙂
Denne marmelade med blodblommer får en smuk, dyb rød farve og en intens smag af blommer. Den er lækker på nybagt brød, boller og rundstykker, men kan også bruges som tilbehør til ost, i desserter eller som fyld i kager.
Hvis du har mange blodblommer på træet, er blodblommemarmelade samtidig en nem måde at gemme smagen af sensommer på. Marmeladen kan hældes på skoldede glas, så du har hjemmelavet blommemarmelade klar til de kommende måneder.
Hvad kan blodblommemarmelade bruges til?
Blodblommemarmelade smager selvfølgelig skønt på morgenbordet, men prøv den også sammen med en god ost, oven på yoghurt eller skyr, i pandekager eller som et syrligt-sødt element i kager og desserter.
Har du blodblommer tilovers, er denne opskrift på hjemmelavet blodblommemarmelade derfor bestemt værd at gemme.
Marmeladen kan ikke holde sig så længe, som hvis der var atamon i. Godt nok er sukker også konserverende, men der er ikke så meget sukker i. Jeg tænker derfor at 1 lille uges tid kan det nok holde sig på køl.
Tips til dig
Hvis du høster dem før, fx start juli er de alt for sure! Puha… jeg spiste dem og tænkte “nej føj da – de er alt for sure”. Så lod jeg dem hænge og har så her midt august haft meget held med smagen – de er perfekte nu, så høst dem nu!
Du kan også give et glas i værtindegave. Det gør jeg faktisk nogen gange, det er da ikke noget som er mere personligt end det man selv har lavet og dyrket fra sin egen have.
Er du til mere marmelade har jeg da også opskriften på vindruegelé – sikke en farve de har! Vi har vindruer ude på vores taverna og de bliver modne slut september – men indtil da kan du da læse lidt om opskriften her 🙂

Blodblommemarmelade
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tag et sugerør der er lavet af jern og tryk enden af sugerøret i blodblommen så stenen kommer ud. Det er meget lettere end at bøvle med en kniv
- Put alle ingredienser i en gryde, på nær majsstivelse og lad det småkoge i ca 10 – 12 min
- Stavblend marmeladen, men gør det ikke helt glat, der må gerne være lidt bid i
- Rør majsstivelsen op med vand og tilsæt det i en tynd stråle ned i gryden imens du rører. Lad det småkoge yderligere 1 minut.
- Tag det af varmen og hæld det på glas. Opbevares i køleskabet.