🍰 Rugbrødslagkage med solbær og hvid chokolade

Velkommen i himlen… 😍

Den her lagkage er noget helt særligt! En intens og let nøddeagtig bund med rugbrød, frisk syrlig solbærmousse og en blød, sød hvid chokolademousse. Det hele spiller fuldstændig perfekt sammen!


🧡 Derfor vil du elske den

  • Smag i perfekt balance
  • Saftige og anderledes bunde
  • Frisk syrlig mousse + sød mousse
  • En rigtig “wow”-kage
  • Perfekt til gæster og fest

Smag og konsistens

Bundene er lette og luftige med en dyb smag fra rugbrød og hasselnødder.

Solbærmoussen er frisk, let syrlig og giver modspil til den søde hvide chokolademousse.

Den hvide mousse er cremet, blød og rund i smagen.

Tilsammen er det ren magi 😍


Servering

Perfekt til:

  • Fødselsdag 🎉
  • Gæster
  • Festlige lejligheder
  • Når du virkelig vil imponere

Tag den ud af køleskabet 20 minutter inden den skal spises.


Opbevaring

Opbevares i køleskabet.

Holder sig lækker i 2–3 dage.

Kan ikke anbefales at fryse samlet.


💡 Tips

  • Lad mousserne sætte sig let før du samler kagen
  • Brug kageplast for en flot kant
  • Lav kagen dagen før – den bliver kun bedre
  • Vær forsigtig når du lægger bundene på moussen

Ingredienser til bund:


375 g sukker
9 æggehvider
9 æggeblommer
150 g revet rugbrød med kerner
150 g fint til mellem hakket hasselnødder
1,5 tsk. bagepulver

Solbærmousse:


275 g solbær
125 g sukker
Korn af 1 vaniljestang + stangen
1,25 dl. creme fraiche 38%
3 blade husblas – sæt dem i vand i 10 min
2,5 dl pisket fløde

Hvid chokolademousse:


1 dl. sødmælk
20 g sukker
Korn af ½ stang vanilje + stangen
3 blade husblas – sæt dem i vand i 10 min
110 g creme fraiche 38%
230 g hvid chokolade
4 dl. fløde
½ dl. pasteuriserede æggeblommer

Pynt:
Ca 300 g tempereret mælkechokolade til de 16 tårne rundt om kagen. De skal være 4 cm bred og 11 cm høj!
7,5 dl stiv pisket fløde
Lidt guld – det er vel en rugbrødslagkage!

Fremgangsmåde:

Bund:


Æggehviderne piskes stive. Tilsæt sukkeret lidt efter lidt og pisk indtil du har en stiv masse. Pisk æggeblommerne let sammen med en gaffel i en skål, og vend det til sidst stille og roligt rundt i æggemassen. Bland rugbrødet og bagepulveret sammen. Vend dette forsigtig i æggemassen. Hæld 375 g dej i en 24 cm velsmurt form. Der er dej til 3 bunde!
Bag bundene i ca 15 – 20 min midt i ovnen på 200 grader. Lad dem køle af på bordet! Skær eventuel toppen af hver bund lidt til, så de bliver flot lige alle 3 bunde, og derved får du også en flot lige kage!

Solbærmousse:


Solbær, sukker og korn af vaniljestangen + stangen, koges op og lad det simre ved middel varme i ca. 10 min. Tag det fra kogepladen og fisk vaniljestangen op og blend solbærmassen med en stavblender, dog ikke for meget, da der gerne skal være lidt bid tilbage fra solbærene. Tilsæt nu de udblødte husblas og rør rundt indtil de er smeltet. Tilsæt creme fraiche og rør rundt igen. Når moussen har en temperatur på 37 grader, tilsætter du først 1 lille klat flødeskum, rører rundt og tag nu hele cremen og hæld det i den resterende flødeskum. Rør rundt og stil det i køleskabet!

Hvid chokolademousse:


Mælk, sukker, korn af vaniljestang + stangen koges kort op. Tag det af kogepladen og fisk vaniljestangen op. Smid den udblødte husblas i gryden og lad det smelte. Tilsæt nu den hvide chokolade og rør rundt igen så chokoladen smelter. Tilsæt æggeblommerne, rør rundt og tilsæt creme fraiche og rør rundt igen. Tag en klat flødeskum og vend det forsigtig i cremen, derpå tager du cremen og hælder det i den resterende flødeskum. Rør rundt og stil det i køleskabet!

Opbygning af kagen:

Tag en strimmel af plast og læg den rundt om i formen. Det skal gøres, for at du får en flot kant når du tager den ud af formen efter den har sat sig. Placer den på et lagkagefad. Læg 1 bund nederst. Smør solbærcreme ovenpå den 1. bund. Vær obs på at solbærcremen skal være en anelse stiv, da den ellers vil flyde ud pga bundens vægt der vil ligge øverst på cremen. Smør ca 2,5 cm creme på. Tag eventuel enden af en spiseske og marker når du stikker den ned i cremen. Læg den næste bund på. Smør den hvide chokolademousse på bunden. Også den skal være en anelse stiv, og der skal også 2,5 cm creme på. Afslut med den sidste bund. Der vil være lidt creme tilbage, som du sagtens kan hælde i små dessertglas. Stil kagen i køleskabet og gerne natten over, så den rigtig kan sætte sig!
Tag formen af kagen og fjern plaststrimlen. Med en paletkniv smører du godt med flødeskum rundt om kagen så den får en flot lige kant! Dekorer toppen med en stor stjernetyl. Pynt med noget guldglimmer og til aller sidst sætter du chokoladetårnene op langs kanten.

Velkommen i himlen 🙂

❓ Ofte stillede spørgsmål

Kan man smage rugbrødet?
Nej, overhoved ikke. Rugbrøddet giver struktur og perfekt til denne lagkage

Kan jeg bruge andre bær end solbær?
Nej, helst ikke. Min rugbrødslagkage skal der KUN solbær i 🙂

Er den svær at lave?
Den kræver lidt tid, men er helt klart det værd.

Kan jeg lave den dagen før?
Du skal lave den dagen før, så den rigtig kan sætte sig og udvikle smag