❤️ Honninghjerter – bløde og krydrede julekager
De her honninghjerter er virkelig noget særligt.
De er bløde, krydrede og smager skønt af jul – og det bedste er, at du kan lave dem samme dag. Ingen fordej og ingen ventetid i flere dage.
Når de er bagt, er de klar til at blive dyppet i chokolade og pyntet med glasur. Perfekt som en lille sød gave – eller bare til dig selv ❤️
Derfor vil du elske disse honninghjerter
De fleste honninghjerter kræver lang forberedelse.
Men denne opskrift er nem og hurtig – og resultatet er stadig bløde og lækre honninghjerter med masser af smag.
Smag og konsistens
Hjerterne er dejligt bløde med en skøn krydret smag fra kanel, nellike og ingefær.
Appelsinskal giver et friskt twist, som passer perfekt til den søde honning.
Overtræk og pynt
Når honninghjerterne er afkølet, kan du dyppe dem i chokolade og pynte med glasur.
Vent med at overtrække dem, til du skal spise dem – så bevarer de deres bløde konsistens bedst.
💡 Tips til de perfekte honninghjerter
- Rul dejen jævnt ud (ca. 4 mm), så de bager ens
- Bag dem hellere lidt for lidt end for meget – så forbliver de bløde
- Stik dem ud igen efter bagning, hvis de har ændret form
- Opbevar dem uden chokolade ved stuetemperatur
Ingredienser til honningkagehjerter:
420 g speltmel
80 g fuldkornsspelt
10 g hjortetaksalt
8 g kanel
5 g stødt nellike
5 g ingefær
skal af 2 øko appelsiner
10 g potaske
3 æggeblommer
500 g honning
Fremgangsmåde:
- bland mel sammen med hjortetaksalt, kanel, nellike, ingefær og skallen af appelsinerne
- bland potaske med æggeblommerne i en lille skål og rør godt rundt. Det bliver til en tyk grød. Dette hælder du nu ned i melblandingen
- tilføj honningen og rør det nu sammen med en elpisker med dejkroge. Tag dejen eventuel ud på bordet for at samle den tilsidst. Læg den i en skål og lad den stå i køleskabet i 1 time
- varm ovnen op til 180 grader
Så skal den udrulles:
- drys nu mel på bordet og rul dejen tyndt ud i en 4 mm tykkelse. Flyt rundt på dejen imellem du ruller dejen ud, så den ikke klistrer til bordet. Tilføj eventuel mere mel på bordet så dejen ikke hænger ved
- tag din hjerteform som har en størrelse på 10 cm i diameter og stik hjerter ud
- beklæd en bageplade med bagepapir og læg hjerterne derpå. Der er plads til ca 6 hjerter på én bageplade
- bages midt i ovnen i ca 8 min. De skal være fin brune i det. Tjek eventuel også bunden på dem. Er bundene blevet for sorte, har de fået for meget. Prøv eventuel først at bage bare én for at se hvor mange minutter den skal have. Ovne er forskellig og her er det vigtig de ikke får for meget, da de ellers bliver for hurtig tørre. For de for for lidt kan det også gå galt og de bliver for bløde, men, øvelse gør mester 🙂
Efter bagning skal du:
- de er bløde når de kommer ud af ovnen, men det skal de være.
- tag fat i bagepapiret og løft det over på bordet så honninghjerterne kan køle af på bagepapiret. Efter 1 minut stik da yderligere hjerterne ud igen, da de ikke har bevaret formen helt. Tag en skarp genstand for at skære bunden af hjertet fri fra bagepapiret. Kageresterne kan du gemme i en pose. Kør det igennem en foodprocessor og brug det til en bund til en cheesecake. Det er mega lækkert!
- læg nu hjerterne ovre på en rist og lad dem køle af. Disse hjerter her forbliver dejlig bløde, så du kan dyppe dem i chokolade med det samme når de er blevet afkølet.
- du kan også opbevare dem i en tætsluttende pose på køkkenbordet og så overtrække dem med chokolade når du vil spise én eller to. Opbevarer du de overtrukne hjerter i køleskabet, bliver de tørre, så overtræk dem og glasér dem først når du vil spise dem.
Ingredienser til chokoladeovertræk:
500 g mælkechokolade fra Callebaut (overtræk til ca 12 honninghjerter)
Fremgangsmåde:
- varm chokoladen stille og roligt op i en skål der har en størrelse som dine hjerter og som kan tåle at komme i mikroovnen
- start med 700 w og giv det 30 sek. af gangen. Rør rundt når tiden er gået. Giv det derefter 15 sek af gangen. Rør rundt hver gang tiden er gået. Fortsæt indtil chokoladen er knap smeltet. Du vil opleve, at selvom alle knapper ikke er smeltet når de kommer ud af mikroovnen, så smelter de når du rører rundt i chokoladen da varmen så fordeler sig.
- Brug dit chokoladetermometer til at måle temperaturen for det er MEGET vigtig at chokoladen ikke bliver varmere end 34 grader, da den ellers ikke vil stivne.
- nu kan du dyppe alle dine hjerter. Start med at lægge toppen ned først, vend rundt, og lad nu chokoladen komme på bunden. Jeg bruger 2 bøjede gafler til at dyppe hjerterne med
- læg dem ovre på noget bagepapir for at chokoladen kan størkne
- Du kan også vælge at bruge overtræksknapper hvis ikke du har et termometer, men smagen er ikke den samme, men til gengæld går det hurtigere og chokoladen skal bare være smeltet når du vil overtrække. Da er temperaturen ligegyldig.
Glasur:
100 g flormelis
21 g past. æggehvider
- hæld det hele i en skål og rør godt rundt. Glasuren er nu klar til brug. Ønsker du at farve glasuren, deler du bare den hvide glasur op i mindre skåle hvor du så kan tilsætte pastafarve efter ønske. Brug ikke frugtfarve da det gør glasuren tynd.
Det endelige hjerte:
- sprøjt dine hjerter når chokoladen er størknet.Hvis du vil putte dem i en cellofanpose så vent til glasuren er størknet. Bind en sød sløjfe rundt om posens åbning og du har nu et hjerte lavet med kærlighed og masser af smag.
❓ Ofte stillede spørgsmål
Skal honninghjerter hvile i flere dage?
Nej, denne opskrift kan laves samme dag.
Hvordan opbevares honninghjerter bedst?
I en tætsluttende pose ved stuetemperatur.
Hvorfor bliver de tørre i køleskabet?
Kulden trækker fugten ud – derfor skal de helst ikke opbevares der.