Denne tærte med poppede quinoa, karamel og chokoladeganache er til dig, der elsker intense smage og lækre konsistenser. Den er både sprød, blød, cremet og fyldt med smag – og så er den helt glutenfri. Kombinationen af den sprøde bund med poppede quinoa, den bløde karamel og den luftige chokoladeganache gør virkelig denne kage til noget helt særligt.
Jeg elsker kager hvor der sker lidt forskelligt i hver eneste bid, og det må man sige at denne tærte gør. Den poppede quinoa giver et let crunch, karamellen er blød og fyldig og ganachen gør det hele ekstra luksuriøst. Det er sådan en dessert som ser imponerende ud, men som faktisk er overraskende enkel at lave, hvis man bare tager det stille og roligt trin for trin.
Det er samtidig en kage, der egner sig perfekt når du får gæster. Den kan nemlig laves dagen før og står fint på køl indtil servering. Faktisk synes jeg næsten den bliver endnu bedre af at stå nogle timer i køleskabet, så smagene rigtig får lov til at samle sig.
Et lille tip:
Tag kagen ud af køleskabet cirka 20 minutter før servering. Så bliver karamellen mere blød og ganachen får en helt perfekt cremet konsistens. Det gør virkelig en forskel.
Hvis du ikke har prøvet at arbejde med poppede quinoa før, så bare rolig. Det er super nemt at bruge og giver en virkelig lækker sprødhed til bunden. Du kan ofte finde det i større supermarkeder eller helsekostbutikker.
Bunden af tærten med poppede quinoa:
100 g mælkechokolade
40 g smør, stuetempereret
40 g daddelsirup
50 g poppede quinoa
2 spsk crunchy peanutbutter
Opskriften på tærte med poppede quinoa, karamel og chokoladeganache:
- smelt chokoladen i mikroovnen eller over vandbad
- tilsæt smør og lad det smelte sammen med chokoladen
- tilsæt dadelsirup og poppede quinoa og rør rundt så det bliver en jævn masse
- for bunden af en 17 cm springform med husholdningsfilm og beklæd siderne med noget kageplast
- hæld dejen i formen og tryk bunden fast
- stil den kort i køleskabet indtil bunden er fast
- smør nu peanutbutter ud på bunden og stil den i køleskabet igen
Karamellen til tærte med poppede quinoa, karamel og chokoladeganache:
50 g rørsukker
10 g daddelsirup – kan du købe her
90 g smør
90 ml fløde
Fremgangsmåde:
- alle ingredienser hældes i en lille gryde og varmes langsomt op. Rør konstant, da det ellers vil brænde på. Karamellen er færdig når den har nået en temperatur på 116 grader.
- lad det lige afkøle lidt hvorefter du hælder det på bunden. Stilles i køleskabet igen
- gå nu i gang med ganachen
Chokoladeganache:
100 g 54% chokolade, gerne Callebaut
2 dl fløde
Yderligere:
lidt kakaopulver og lidt guldglimmer
frugt eller crispy pearls som pynt
Fremgangsmåde:
- varm fløden lige op til kogepunktet og tag det af varmen
- chokoladen hælder du i en skål og hæld nu den varme fløde deri
- lad det stå små 30 sek og rør det nu roligt sammen så chokoladen smelter
- hvis det er lidt grynet kan du tage en stavblender og blende det
- stil den i køleskabet og ganachen kan piskes kort op når den har nået en temperatur på 9 grader
Sammenlægning af tærte med poppede quinoa, karamel og chokoladeganache:
- når karamellen er blevet fast kan du færdiggøre kagen
- ganachen pisker du kort op og sprøjter nu med en tyl små rosetter på kagen
- bland lidt kakaopulver med lidt guldglimmer i en lille skål og drys det nu på kagen. Det får et festligt udtryk. Skal opbevares i køleskabet
- den skal opbevares i køleskabet, og tages ud 20 min. inden den skal spises
- er du på udkig efter andre glutenfrie opskrifter, har du måske lyst til at prøve disse her
Tips til den perfekte tærte
- Brug en god chokolade til ganachen – det kan virkelig smages. Jeg bruger gerne Callebaut.
- Rør karamellen stille og roligt under opvarmning, så den ikke brænder på.
- Har din ganache svært ved at samle sig? Så kan en stavblender redde den og gøre den helt blank og lækker.
- Kagen smager fantastisk med friske bær på toppen, hvis du vil gøre den ekstra festlig.
- Du kan også pynte med crispy pearls eller lidt ekstra poppede quinoa for mere crunch.
Denne glutenfri tærte med poppede quinoa, karamel og chokoladeganache passer perfekt som dessert til gæster, fødselsdage eller når man bare har lyst til at forkæle sig selv lidt ekstra. Smagen er kraftig og fyldig, så et lille stykke rækker faktisk langt – men jeg lover dig, at man hurtigt får lyst til et stykke mere.
Er du vild med glutenfri kager og desserter med karamel og chokolade, så tror jeg også denne opskrift vil blive et hit hjemme hos dig.