Glutenfri kanelsnegle med Stock’s melblanding

Du får ca. 15 lækre snegle ud af denne portion – og de smager allerbedst nybagte!

Det er virkelig vigtigt, når man bager glutenfrit, at balancen mellem meltyperne er helt rigtig. Ellers bliver resultatet tungt og kedeligt. Derfor har jeg lavet min egen melblanding – og den fungerer altså virkelig godt!


🧡 Derfor vil du elske dem

  • Glutenfri – uden at gå på kompromis med smagen
  • Bløde, svampede og fyldt med smag
  • Lækker remonce med kanel
  • Perfekte til både hverdag og hygge
  • Kan også spises dagen efter

Smag og konsistens

De er bløde og let luftige med en skøn, krydret kanelsmag.

Remoncen giver den der klassiske snaskede midte, som man bare elsker i en kanelsnegl – og glasuren sætter prikken over i’et 😍


Servering

Perfekte til:

  • Eftermiddagskaffe
  • Weekendhygge
  • Når du bare trænger til noget lækkert

Smager bedst lune – men er også gode dagen efter.


Opbevaring

Opbevares i en tætsluttende pose ved stuetemperatur.

Tip: Vent med at komme glasur på alle snegle, hvis du vil gemme nogle – ellers bliver de lidt fedtede.

💡 Tips

  • Vej ingredienserne præcist – det er ekstra vigtigt i glutenfri bagning
  • Brug lidt rismel når du ruller dejen ud
  • Rul dejen jævnt for ensartede snegle
  • Sprøjt kun glasur på dem, du skal spise med det samme

Stock´s melblanding:

50 g kokosfibermel

100 g majsmel

50  g havremel (havregryn du blender fint)

100 g rismel

75 g majsstivelse

75 g kartoffelstivelse

  • bland alle ingredienser sammen og opbevar det i køleskabet i en pose

Ingredienser:

Dejen:

2,5 dl lunken mælk

30 g gær

1 æg

1 spsk æbleeddike

80 g stuetempereret smør

250 g Stock´s melblanding

20 g bagehusk

1,5 tsk bagepulver

0,5 tsk natron

0,5 tsk salt

80 g sukrin gold

0,5 tsk kardemomme


Remonce:

90 g gold sukrin

120 g stuetempereret smør

12 g kanel

1 drys fint salt

Glasur:

50 g stuetempereret smør

25 g callebaut kakao

25 g akaciehonning

lidt vaniljeessens

Desuden:

lidt rismel til at rulle dejen ud på

en sprøjtepose og en lille rund tyl til at sprøjte glasuren på

1 æg til pensling


Fremgangsmåde:

  • rør gæren ud i den lunkne mælk
  • pisk kort med en gaffel ægget, eddiken og smørret sammen i en skål
  • bland de tørre ingredienser sammen i en skål og bland det nu sammen med mælkeblandingen og æggeblandingen.
  • rør rundt i gerne 10 min, enten på en køkkenmaskine eller elpisker med dejkroge
  • stil den til hævning i 2 timer et lunt sted med et viskestykke over skålen
  • imens laver du remoncen hvor du blander alle ingredienser sammen i en skål
  • glasuren laver du også nu, hvor du også her blander alle ingredienser godt sammen i en skål
  • drys lidt rismel ud på bordet og rul nu dejen ud så den ca måler 35×35 cm
  • smør glasuren jævnt ud på dejen
  • rul den sammen og skær stykker af pølsen á ca 2 cm
  • læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, giv dem et let tryk og pensl dem med det sammenpiskede æg
  • bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca 15 min.
  • lad dem køle af, inden du sprøjter glasuren på
  • du kan evtl kun sprøjte de snegle som du vil spise her og nu, da det bliver noget fedtet stads at gemme dem i en pose hvis først de har fået glasur på

❓ Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge almindeligt mel i stedet?
Nej, denne opskrift er udviklet specifikt til glutenfri bagning.

Kan de fryses?
Ja, uden glasur – så er de bedst efter optøning.

Hvor længe holder de sig?
1-2 dage ved stuetemperatur.

Er de svære at lave?
Nej, men det kræver lidt præcision – især med melblandingen.