🍏 Sprød æblekage med crumble – glutenfri og uimodståelig
Den her smuksak smager seriøst godt!
Bunden er sprød, æblerne har den helt rigtige tekstur, og crumblen på toppen fuldender det hele på den der måde, hvor man lige tager et stykke mere… og et til 😅
Min ældste datter er fuldstændig vild med denne kage, det tænker jeg også du kan blive 🙂
🧡 Derfor vil du elske den
- Sprød bund og blød midte
- Perfekt balance mellem sødt og syrligt
- Lækker crumble med masser af smag
- Glutenfri – uden at du tænker over det
Smag og konsistens
Det her er sådan en kage, hvor alle lag spiller sammen:
Den sprøde bund, den bløde æblekompot og den knasende crumble ovenpå.
Stjerneanis giver lige en ekstra dybde i smagen – uden at det tager over.
Opbevaring
Opbevares i køleskabet i en tætsluttende beholder.
Den smager fantastisk dagen efter, hvor smagene lige har sat sig endnu mere 😍
💡 Tips
- Lad kagen køle helt af før du skærer i den
- Undgå at få væsken fra æblerne med i kagen
- Forbagning af bunden giver den sprøde effekt
- Server evt. med en klat cremefraiche eller flødeskum
Glutenfri mørdej:
45 g fuldkornsrismel
55 g mandelmel
100 g maizena/majsstivelse
1 tsk bagehusk
0,5 tsk fint salt
100 g koldt smør
40 g sukrin gold
1 æg
Fremgangsmåde:
- alle tørre ingredienser blander du i en skål
- skær smørret i små stykker og tilsæt det melblandingen og bland det godt med fingrene
- saml dejen med ægget og lad den hvile i køleskabet ½ times tid
Æblekompot:
500 g æbler uden skræld, skåret i små stykker
2 spsk honning
0,5 tsk vaniljepulver
et par dråber citronsaft
4 stjerneanis
Fremgangsmåde:
- hæl det hele ned i gryden pånær stjerneanis
- kog det ved middel varme i ca 12 min.,ellers indtil væsken er kogt væk. Rør rundt hele tiden så det ikke brænder på
- tag det af varmen og hæld det i en lille skål hvor du også tilsætter 4 stjerneanis. De skal være godt fordelt og dækket af æblerne.
- stil det i køleskabet og lad det trække i 1 time
Crumble:
150 g havremel
35 g kokossuker
40 g sukrin gold
100 g smør
2 knivspids salt
Fremgangsmåde:
- bland alle ingredienser til det bliver krymmel
Desuden:
springform, 17 cm i diameter
Sådan laver du tærten:
- rul mørdejen ud imellem 2 stykker bagepapir til det har en tykkelse på 0,5 cm
- tag bunden fra springformen og tryk ned på dejen som du lige har rullet ud. Nu har du bunden der passer til formen.
- tag en skarp kniv og frigør bunden fra bagepapiret – det kan godt klistre lidt
- læg bunden ned i springformen
- rul dejen ud igen i samme tykkelse men skær nu strimler der er 3,5 cm høje.
- Disse lægger du rundt om springformen så du har kanten. Tryk eventuel bund og kant sammen så det slutter tæt. Der vil være noget dej til overs som du kan fryse
- forbag bunden i 5 min ved 200 grader, midt i ovnen. Tag kagen ud
- fisk stjerneanis op af skålen og læg nu æblekompotten i. Vær obs på at der vil være noget væske i bunden af skålen. Dette skal du ikke have med i kagen
- drys nu crumblen på, indtil du når kanten af kagen. Der vil være noget tilovers.
- bag den midt i ovnen ved 200 grader i ca 22 min.
- lad den køle af før du skærer i den.
- opbevar kagen i køleskabet
❓ Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg bruge andre æbler?
Ja, brug dem du har – gerne nogle med lidt syre.
Kan jeg undlade stjerneanis?
Ja, men den giver en virkelig lækker dybde i smagen.
Kan kagen fryses?
Ja, men crumblen mister lidt af sprødheden.
Hvor længe holder den sig?
2–3 dage i køleskabet – men den smager bedst de første par dage.