De her smager herre godt. De er godt søde i det, men hva, så spiser man heller ikke så mange af dem 😀

Ingredienser:

100 g smør

250 g hakkede saltede peanuts

150 g kondenseret mælk

240 g rørsukker

130 g peanutbutter

2 tsk vaniljesukker

110 g skumfiduser

Pynt:

callebaut chokolade 57%

hakkede pistacienødder

Fremgangsmåde:

  • smelt smørret i gryden ved lav varme
  • tilsæt peanuts, kondenseret mælk og rørsukker. Husk at røre rundt hele tiden, da det ellers vil brænde på
  • tilsæt peanutbutter og vaniljesukker og rør rundt indtil det er smeltet
  • tilsæt skumfiduser og rør rundt indtil det smelter
  • hæld dejen over i en aflang tærteform der er beklædt med bagepapir
  • stil den i fryseren i 1 time og dernæst ½ time i køleskabet
  • fjern dejen fra form og bagepapir og skær aflange stykker deraf
  • dyp dem i tempereret chokolade og drys med pistacienødder
  • opbevar dem i køleskabet i en tætsluttende beholder